Indtil for få år siden havde jeg et arbejde, der indebar mange arbejdsrejser rundt om i verden. Det var naturligt nok en belastning for familien, især da børnene ikke var ret gamle og savnede deres far, hver gang han var af sted på sine forretningsrejser.
Men heldigvis var mine rejser normalt af ret kort varighed. I mange tilfælde kunne jeg rejse ud til en eller anden europæisk destination den ene dag og tage hjem igen næste dag. Det var i de fleste tilfælde muligt, selv om jeg bor i provinsen og derfor i langt de fleste situationer måtte med et indenrigsfly til København, før jeg kunne komme videre ud i verden. Tilsvarende var det med hjemrejsen, hvor jeg også var afhængig af et indenrigsfly hjem fra København.
Men i nogle situationer drillede tidsplanerne, fordi jeg skulle så tidligt med et fly fra København, at jeg ikke kunne nå det om morgenen med et indenrigsfly. Så var jeg nødt til at overnatte på et hotel i København, stå tidligt op og tage til lufthavnen for at nå mit fly til bestemmelsesstedet.
Det er ikke så få hoteller i København, jeg har overnattet på i tidens løb, men jeg kan ikke ligefrem påstå, at jeg har nydt det. For det er jo altid foregået på den måde, at jeg har taget det senest mulige indenrigsfly fra Jylland til København, og er så ankommet til mit hotel i København sådan cirka, når det var sengetid. Så mine besøg på hoteller i København har været kortvarige.