Selvfølgelig holder jeg meget af min kone, men jeg må indrømme, at der er nogle få tidspunkter, hvor jeg ganske enkelt ikke holder af hende. Det er, når hun skal ud at købe nyt tøj eller nye sko, for hun vil helst have, at jeg er med. Så det ender oftest med, at jeg giver mig og tager med i byen for at være vidne til hendes indkøb, der godt kan minde om powershopping.
Værst er det, når vi er på ferie i udlandet, for så er det lidt svært at undslå sig, når hun skal på jagt efter noget nyt. Sidst, vi var på ferie, trængte hun bestemt til nye sandaler og også et par nye sko, for i Tyrkiet, hvor vi tilbragte den seneste charterferie, er fodtøj noget billigere end under de hjemlige himmelstrøg.
Jeg blev slæbt rundt i vores ferieby for at kigge på forretningernes tilbud. Min kone ville absolut forbi alle skotøjshandlerne for at udse sig en butik, der førte de rigtige designs i sko. Og da hun først havde fundet frem til den rigtige forretning, gik der oceaner af tid med at prøve mange forskellige par sko og sandaler, før hun havde besluttet sig for, hvilke hun ville købe.
Imens tænkte jeg i mit stille sind på det gigantiske arsenal, hun havde derhjemme i klædeskabet af netop sko og sandaler, og spekulerede på, hvad hun egentlig ville med flere. Men sådan er det åbenbart med nogle kvinder: Fodtøj kan de aldrig få for meget af.
