Vi har det så forbandet godt her. Vi drikker god Sangria Blanca og taler om kærlighed. Vores kærlighed. Jeg elsker livet. Skål!
En af mine gode venner har en vinforretning, hvor han har suppleret butikkens sortiment med forskellige lækkerier til mere avanceret madlavning. Med forretningens udvalg satser han entydigt på købestærke kunder, og det kommer blandt andet til udtryk gennem hans udvalg af vine, som ikke ligefrem er det, mange i daglig tale kalder frikadellevine.
Hans forretning er i nogle år gået OK, men han har ikke været ovenud tilfreds med omsætningen og indtjeningen. For et års tid siden sad vi en aften over et glas af hans foretrukne rødvin og snakkede om hans forretning, som jeg ret naturligt er kunde i.
Der er bestemt ikke noget ved forretningens indretning eller varesortimentet, der bør kunne holde strøgkunder væk, så jeg foreslog ham at kigge lidt på facaden på den bygning, hvor butikken er indrettet – i øvrigt en bygning, han selv ejer. Det er et ældre hus, og facaden ser faktisk lidt slidt ud.
Han måtte give mig ret, og efterfølgende bad han en arkitekt komme med forslag til en mere indbydende facade. Arkitekten slog fast, at der skulle en mere moderne facadebeklædning til og foreslog en beklædning med blankpoleret granit. Og i selve indgangspartiet med den lidt tilbagetrukne butiksdør skulle de grimme betonfliser skiftes ud med en belægning af natursten.
Arbejdet blev hurtigt udført, og forretningen sendte et helt anderledes signal om høj kvalitet. Omsætningen steg markant i løbet af få måneder, så min ven var glad. Det er forunderligt, hvor stor en forskel pæn granit og spændende natursten kan gøre.
