Der er kommet utroligt mange forskellige muligheder for investering i løbet af de seneste årtier. I mange tilfælde er der tale om gammel vin på nye flasker til meget højere priser, mens der også er dukket mange eksotiske muligheder op, hvor forventninger til afkast er intet mindre end usædvanligt høje. Jeg kan varmt anbefale at få økonomisk rådgivning, inden du kaster dig ud investering i forskellige eksotiske produkter.

Forståelse giver tryghed

Flere store banker sælger ”strukturerede produkter”, hvor pengene sættes i alt fra valuta til råvarer til aktier og obligationer. Det sælges tit på den måde, at man får en garanti for at få stort set hele sin investering tilbage. Det vil sige, at hvis du eksempelvis afleverer 103 kroner, så er du sikker på at få 100 kroner tilbage, efter en fastlåst periode som fx 3 år. Naturligvis er der også mulighed for at få måske 160 kroner tilbage, alt efter hvordan investeringen udvikler sig.

Men det er nærmest umuligt at gennemskue, hvad chancen for profit er, og hvor meget man egentlig betaler for at få en form for tryghed gennem det oplevede faktum, at man minimum får sine penge tilbage. Tænk på, at garantien for at man får pengene tilbage, er jo ikke en garanti, der kommer fra staten – den kommer fra den, der sælger produktet. Hvis du som langt de fleste har problemer med at gennemskue den slags, bør du søge økonomisk rådgivning, inden du investerer dine penge. En fællesnævner for disse strukturerede produkter er uigennemskuelighed og høje omkostninger, og det er umiddelbart noget, vi i Miranova anbefaler, at du holder dig langt fra.

Investering med ekstraordinære afkast

Med års eller årtiers mellemrum kommer der nye investeringer, som mange tror giver ekstraordinært høje afkast. Lige nu er der meget fokus på investeringer i råvarer, klima og infrastruktur. Men spørg dig selv, om der virkelig findes ekstra stor profit uden ekstra stor risiko. Svarer det ikke bare til, at der er nogen, som gerne vil forære dig afkast og tage risikoen for dig? Jeg vil mene, at de gode samaritanere er en meget sjælden race på det finansielle marked, sagt i al respekt.

Hvis du endnu ikke kan nikke til, at der nok ikke er ekstra afkast uden ekstra risiko, kan du tygge lidt på følgende eksempler, hvor der er opstået eufori. Det der sker er, at nye selskaber starter op i en given branche, men der er ikke nok, der efterspørger varerne og ydelserne, og så må selskaberne dreje nøglen om i løbet af en håndfuld uden at have skabt ekstraordinær profit til dig som investor.

• Biler i USA: i starten af 1900-tallet var der omkring 2.000 bilproducenter – i dag er der en håndfuld.
• Fly i USA: Fra starten af første til anden Verdenskrig var der omkring 200 selskaber der producerede fly – i dag er der kun få tilbage.
• IT: En af de seneste og mest udtalte eksempler på en sektor, hvor mange selskaber har åbnet og lukket inden for få år, og deraf opstod betegnelsen ”IT-boblen”.
• Ejendomme: I mange vestlige økonomier er både erhvervsejendomme og boliger faldet dramatisk efter flere år, hvor priserne steg kraftigt og uden afbrud.

Økonomisk rådgivning kan give dig sparring, så du vælger hvad der er rigtigt for dig

Konklusionen er, at der altid vil være nye brancher og produkter, som er svære at gennemskue, eller som er præget af uholdbar eufori, og det bør man holde sig fra. Uvildig økonomisk rådgivning kan i den henseende betale sig selv mange gange hjem og give dig mere tryghed i de valg du træffer for din økonomi.

Vores datter og svigersøn er ikke ligefrem de helt store økonomer, og det har været tæt på at koste dem ret dyrt. Da de efter at have boet sammen i godt fem år besluttede at gifte sig, havde de ikke sørget for at spare op til det bryllup, som de selvfølgelig helst ville have så stort og flot som muligt.

Men de har begge et godt job, endnu ingen børn samt en nogenlunde fornuftig boligudgift til det rækkehus, som de købte efter deres første år sammen. Så der er egentlig ikke noget i vejen for at optage et lån til bryllupsfesten, for deres kreditværdighed er ganske god. Sådan troede jeg i hvert fald, det var, indtil vi i sidste uge sad sammen og kiggede på deres økonomi, som de bad mig om at skabe et bedre overblik over.

Det viste sig, at de i årenes løb havde optaget nogle forbrugslån til anskaffelse af blandt andet deres ret nye fladskærms tv. De havde i alt fire forskellige mindre lån, som de tilsammen skyldte godt 30.000 kr. på.

Det er noget rod, sagde jeg til dem. Det er helt i orden at låne penge, når man har gode og stabile indkomster, men den her slags klatgæld er det næsten umuligt at have et ordentligt overblik over. Og har I gjort jeg nogen tanker om, hvad jeres faktiske udgifter på den slags lån egentlig er, spurgte jeg dem.

Det havde de rent faktisk ikke. De havde ladet sig forblinde af nogle rentesatser, som så ganske fornuftige ud. Men de havde mere eller mindre bevidst overset det faktum, at der oven i renterne var nogle gebyrer, så alt i alt var det nogle alt for dyre lån, de havde taget.

Jeg følte mig foranlediget til lidt af en tordentale for at overbevise dem om vigtigheden af at optage lån med en samlet udgift, der er til at leve med. Da jeg nævnte begrebet ÅOP for dem, så de bestemt meget spørgende ud, så jeg oversatte forkortelsen for dem og fortalte, at det netop er de Årlige Omkostninger i Procent, der er interessante, når man skal bedømme rimeligheden ved udgiften til et lån.

Jeg regnede denne årlige udgift i procent ud på hvert af deres fire forbrugslån og sammenholdt den med udgiften på det boliglån, de også har i deres bank. Der var himmelvid forskel, og de unge blev meget overraskede over, hvor meget dyrere de små forbrugslån i virkeligheden er.

Derfor foreslog jeg dem at gå i banken og søge om at få et samlelån til erstatning for de fire mindre lån, og så kunne de jo forsøge at få det nye banklån så tilpas stort, at der også blev penge til at holde bryllup for.

Det gjorde de, og i går kom de hjem til os og fortalte med næsten julelys i øjnene, at deres bank havde været meget imødekommende overfor deres ønsker. Banken havde tilbudt dem et lån, der kan dække både klatgælden og udgifterne til det bryllup, som de har fastsat til om to måneder.

Der er meget delte meninger om hvad en fagforening skal koste og priserne varierer da også rigtig meget. Man kan få et medlemskab af en fagforening helt ned til 69 kr. hvis man vælger en billig fagforening. Hvis man vælger en af de rigtig dyre skal man op og betale omkring 5 gange så meget. Man hvad får man så for pengene? Ja det er der også meget delte meninger om. De dyre fagforeninger mener selvfølgeligt at man får meget mere for pengene hos dem, mens de billige fagforeninger mener at de dyre fagforeninger bruger for mange penge på politiske kampe i stedet for at bruge pengene direkte på medlemmerne.

Det man rigtig skal kigge på når man vælger en fagforening er, om man i virkeligheden har brug for en fagforening? Det er nemlig langt fra alle der vælger at melde sig ind i en fagforening, rigtig mange vælger kun at melde sig ind i en a-kasse for at sikre sig økonomisk. Du skal være 100 % klar over at en fagforening ikke hjælper dig økonomisk hvis du mister dit job, det er kun en a-kasse, som hjælper med dagpenge hvis du skulle miste dit arbejde. En fagforening hjælper dig på mange andre områder, men ikke økonomisk. Hvis du bliver behandlet uretfærdigt, eller uberettiget fyret, så er det fagforeningen der tager din kamp.

Om du skal melde dig ind i en fagforening er helt op til dig selv, men fakta er at flere og flere vælger fagforeningen fra og kun melder sig ind i en a-kasse.