Her i vores ret lille by er der helt naturligt ikke så mange specialforretninger, så de få, der er, har et ganske bredt sortiment. For eksempel har vi ikke en optiker, så vi må til den nærmeste større by, hvis der skal købes nye briller. Men vi har en urmagerbutik, som handler med de samme standardbriller, som man også kan købe i nogle supermarkeder. De er bestemt brugbare, hvis man kun har brug for læsebriller med en bestemt styrke.

Men vores lokale urmager handler også med solbriller, og det var faktisk sådan et par, jeg forleden dag var inde hos ham for at købe. Jeg er ikke specielt forfængelig, så jeg var ikke på udkig efter en eller anden kostbar mærkevare, bare et par ganske almindelige solbriller. Men jeg har et ufravigeligt krav til mine solbriller: de skal være forsynet med UV filter, for jeg kan tydeligt mærke forskel i øjnene, om der er UV filter i glassene, eller om det er sådan et par super billige solbriller, der ikke er i stand til at beskytte øjnene mod de generende stråler.

Vores urmager hedder Carsten, og i sådan en lille by som vores er alle mennesker på fornavn med hinanden, og vi kender hinanden lidt i forvejen. Carsten viste mig nogle solbriller til en nogenlunde fornuftig pris og lovede mig, at glassene i dem var fuldt ud lige så gode til at beskytte øjnene som glassene i de langt dyrere solbriller af kendte mærker. Men stellet er nok ikke helt så smart i designet og heller ikke lige så solidt, indrømmede han. Skidt, svarede jeg og købte det par, han havde anbefalet.

Carsten havde tilsyneladende god tid, for han begyndte at sludre lidt om løst og fast, som det ofte sker i vores lille by. Og så var det, at han åbenbart kom i tanker om, at det da måske kunne være, at han kunne sælge mig noget mere. Man kan se det i øjnene på sådan en sælger, når han pludselig tager den kasket på.

Han viste mig en helt ny kollektion af D&G ure – se dem her – som han lige havde fået hjem. Jeg kunne godt se, at især dameurene var virkeligt smukke – de var bestemt ikke bare armbåndsure, men på samme tid også smykker. Jeg spurgte lidt interesseret til prisniveauet, for min kone har fødselsdag i næste uge, og hun har altid haft en svaghed for smukke ure, så det kunne sagtens være en ide til en fødselsdagsgave. Jeg kan også godt lide D&G modellerne her.

Tja, sagde Carsten, man får jo ikke armbåndsure, der er designet af Dolce&Gabbana til de helt små penge, men jeg kan godt lave en fornuftig introduktionspris til dig, for vi har ikke tidligere forhandlet de her ure, sagde med et noget lokkende smil, må jeg sige.

Det der med en fornuftig introduktionspris var det nu så som så med, for det billigste af de ure, Carsten havde i sin kollektion ville alligevel løbe op i langt over 1000 kroner, og det er altså ikke den prisklasse, vi plejer at give gaver i, så den handel fik Carsten ikke igennem.

Gabet mellem rig og fattig er større end det nogensinde har været. Både i USA og i Danmark. Der er langt fra samfundets elite til samfundets bund. Der er rigtig langt fra finansminister til rengøringsassistent, gadefejer eller snerydder. Både i Danmark og USA bliver de superrige rigere og de fattige fattigere. Dette understøttes af at fx Helle Thorning sender sine børn på privatskole og at forkvinden for arbejderpartiets mand selv har et kreativt forhold til skat og bærer rundt på Gucci-tasker. Måske disse fejl er indstuderede for at fjerne fokus fra dem, der er værre. For ja, hvis man ser Helle Thorning efter i sømmene er Gucci takser og skattesnyd nogle af de mindste problemer. For helt ærligt: Jeg er 100% ligeglad med hvilken taske hun går med, og jeg vil heller ikke blande mig i hendes privatøkonomi. Men ingen i Danmark kan være ligeglad med, at en statsministerkandidat ikke har den mest simple økonomiske forståelse.

Undertegnede har et imageforslag til både SF og S. Hvad med at Helle fik sig et rigtigt job og så, hvilke konsekvenser politikken får ude i den virkelige verden? F.eks. ville hun nok kunne gøre rent til UG. Og hvad med at Villy fik et job som snerydder? Måske denne forklædning som arbejder kunne rette op på imaget. Tippet er desværre alt hvad vi kan byde på. Selvom det næppe er nok.

Nok om Helle. For selvom hun er et problem, er hun ikke det største. Hvad der er et større problem er gabet mellem rig og fattig. Ikke fordi jeg har noget imod at nogle tjener mere end andre. Selvfølgelig gør de det. Nogle arbejder mere. Andre er mere intelligente. Nogle er snot dumme, andre er røv dovne. Så nej, folk skal selvfølgelig tjene forskeligt. Problemet er bare, at når der er en for stor procentdel der bliver fattig, vil dette ramme de rige meget hårdt i Danmark. For i et demokrati som vores kan denne voksende underklasse stemme love igennem såsom topskat, millionærskat og andre absurde konkurrenceforvridende og ødelæggende tiltag. Med det som udsigt, burde vi alle være interesserede i at forebygge og sørge for velfærd og velstand til alle. Ikke fordi det er ideologisk rigtigt, men fordi det praktisk er nødvendigt. Nemlig!

Mon ikke de fleste kvinder har en tendens til, at der med jævne mellemrum skal møbleres lidt om i stuen? Min kone har i hvert fald, men heldigvis kan der da godt gå flere år imellem, at hun flytte rundt på møblerne.

Men for et par uger siden var den gal igen. Hun havde fået en ny ide til møblering, og den skulle afprøves. Efter en god times arbejde med at flytte rundt på møblerne, kunne jeg godt se, at den nye indretning af stuen på mange måder var et fremskridt, men vi stod tilbage med et hjørne, der var alt for mørkt, så vi undgik nok ikke at investere i nogle nye lamper.

I det mørke hjørne har vi nu et lille bord og en lænestol, som er rar at sidde i med en god bog. Min kone var i tvivl om, hvorvidt vi skulle have et par nye væglamper, eller om det kunne gøre det med en af de bordlamper, vi har i forvejen. Hun flyttede en bordlampe hen på det lille bord, men vi kunne begge konstatere, at det ikke gav ordentligt lys til at læse ved. Jeg forsøgte med en kraftigere pære, men det hjalp ikke nok, så vi konkluderede, at der skulle investeres i en væglampe med en lang arm, så vi kunne få lyskilden hen over det, vi nu ville sidde og læse i.

Nu har vi købt sådan en, og det er en fornøjelse at komme hjem og sidde med avisen i det nye læsehjørne.

Min mand fik det der lidt pinefulde udtryk i ansigtet, da jeg på hans spørgsmål fortalte, hvad jeg ønskede mig til jul. Smykker, havde jeg bare svaret, og han tænkte straks på guld og sølv til mange penge. Derfor så han også lettet ud, da jeg fortsatte med at fortælle ham, at jeg mente billige smykker, der skal matche de to nye kjoler, jeg købte for nylig.

Han var noget i tvivl om, hvorvidt han kunne finde på de rigtige smykker til det formål, så jeg hjalp ham lidt på vej ved at fortælle, at det skulle være i blå og grønne nuancer, for de to kjoler er henholdsvis en blå og en grøn. Så hvor svært kan det være, spurgte jeg ham. Og så sagde jeg i øvrigt, at han fra nu af selv måtte finde på noget, for jeg ville gerne overraskes juleaften.

Og det blev jeg bestemt også. Det viste sig, at min mand var gået på nettet for at finde nogle online smykker til julegaven, og han havde købt en hel del til mig, for der var tale om ganske billige smykker i den netbutik.

Da jeg pakkede ud juleaften viste det sig, at han havde købt både armbånd og halskæde og dertil øreringe i samme design. Og de var i en dejlig blå nuance, som vil stå godt til min nye kjole.

Men jeg blev virkelig overrasket, da der var endnu en pakke til mig, som viste sig at indeholde en marguerit, som var meget smuk.