Der er nu om dage masser af forsøg med skrækkampagner for at få folk til at holde op med at ryge. Der er forsøgt med fup film der skulle forklare hvad der sker inde i din krop når du er ryger. Og det har alt sammen bevirket at da de ”reklamer” kørte på deres højeste var der en kraftig stigning af mennesker der gerne ville stoppe med deres rygning.
Jeg er ikke uenig i at man skal motivere folk til at komme i gang med et rygestop, og gøre en masse for at hjælpe folk til at holde op med den dumme ulækre vane. Det der får det til at vende sig i maven på mig når jeg tænker på den fremgangsmåde, er alle dem de ikke får til at stoppe, men som igen og igen har set de ulækre billeder af hvad rygning gør ved menneskekroppen i værste tilfælde.
Det er din underbevidsthed der styrer alt det der foregår automatisk i din krop. Din underbevidsthed styrer at du trækker vejret, og tak for det, den opgave alene kunne holde os beskæftiget døgnet rundt, hvis ikke det var for underbevidstheden og menneskets indbyggede autopilot. Din underbevidsthed styrer også dine vaner, og dit helbred. Den baserer meget af det den gør på de overbevisninger du har, og har de tv-reklamer fået dig overbevist om at rygning vil slå dig ihjel, så gør din underbevidsthed det bedste den kan for at sikre at netop det sker.
En overbevisning om at det er nemt at gennemføre et rygestop, er den overbevisning man har når lægen siger at du ikke lever året ud medmindre du stopper. Den type beskeder kan hvis de siver ind, skabe determineret motivation og ændre liv. Rygestop hypnose arbejder med dine overbevisninger og hjælper dig til at træffe din beslutning på det ubevidste plan.