Archive for the ‘Feriesnak’ category

Et smykke i gave

August 2nd, 2011

Vores nabos datter, Lene, havde brækket benet under et ridestævne og kunne nu efter en kompliceret operation og et ophold på hospitalet se frem til en længere sygdomsperiode. Lene har mange veninder og en god familie, så da hun kom hjem fra hospitalet og skulle sidde stille i en kørestol i flere uger, fik hun mange besøg og rigeligt med gaver, især bøger og film.

Vi havde sendt en buket til hende under indlæggelsen, men hun skulle selvfølgelig også have en gave af os, nu hvor hun var kommet hjem, og jeg syntes, det skulle være et smykke som et varigt minde om en ulykke, der kunne være endt meget mere alvorligt. Derfor gik jeg på nettet for at blive inspireret og fandt hurtigt en netbutik med et bredt sortiment af smykker til både kvinder og mænd. Blandt andet tilbød butikken et stort udvalg af vedhæng til halskæder, og jeg faldt for et vedhæng i sølv udformet som et springende hest.

Allerede to dage efter min bestilling modtog jeg smykket med posten vedlagt et lille kort, hvorpå var trykt “Tak fordi du køber smykker online”, og inden jeg pakkede gaven pænt ind, tænkte jeg, at det i hvert fald ikke var sidste gang, jeg købte smykker i netbutikken.

Lene blev virkelig glad for sølvsmykket, og jeg fortalte hende, at hesten skulle minde hende om, at hun trods alt var sluppet med livet i behold og uden men efter ulykken. Det skulle hun huske at være taknemlig for, for det var vi andre.

Rejseforsikring også til camping ferie

July 6th, 2011

Campinglivet er skønt, og min kone og jeg har i mange år hver sommer været på en tur med vores campingvogn til Sydfrankrig, hvor vi holder meget af at komme. Og vi skal også derned i år, men på en lidt anderledes måde end vi plejer. Vi har nemlig solgt campingvognen og i stedet købt et mobilhome med alle moderne bekvemmeligheder. Jeg glæder mig til at køre ned gennem Europa i vores nyanskaffelse, hvor jeg ikke skal have noget på slæb efter vores almindelige personbil.

Men med et mobilhome med opsat fortelt har man jo det problem, at man ikke har noget at køre i uden først at skulle afmontere forteltet og pakke sammen i bilen. Det har vi valgt at løse ved at købe en knallert, som vi fastspænder på et stativ bag på bilen. Så kan vi på feriestedet bevæge os rundt på knallerten, som godt må fragte to personer.

Da jeg forleden stak hovedet indenfor i det lokale kontor til vores forsikringsselskab for at tegne en knallertforsikring, var det lige ved, at min faste assurandør kom til at grine ved tanken om mig på en knallert, så jeg forklarede ham om sammenhængen.

Jeg fik tegnet den nødvendige knallertforsikring, og så gjorde min assurandør mig opmærksom på, at vi bestemt også burde have en rejseforsikring, for der er jo ikke længere automatisk betaling fra den offentlige sygesikring, hvis man får udgifter til lægebehandling, når man er på ferie i udlandet.

Det endte med, at jeg tegnede to forsikringer den dag.

Hawaii og Ironman

June 10th, 2011

Det mener du ikke, var min første kommentar, da min lillebror Tim for to år siden fortalte, at han var begyndt at træne til at gennemføre en ironman, den berømte form for triatlon, hvor distancerne bare er umenneskelige. Jeg kunne dengang ikke helt huske, hvor perverst langt man skulle løbe, svømme og cykle, men det kan jeg bestemt nu, for jeg gik med til at være en del af det hold, som enhver dyrker af ironman skal have omkring sig til at servicere og så videre.

Tim har i mange år været en af de sejeste sportsudøvere, jeg har stødt på, og når han har sat sig noget i hovedet, plejer han at gennemføre det. Derfor var jeg den gang heller ikke i tvivl om, at han nok skulle nå sit mål: Han ville med i den mest berømte ironman af dem alle, den på Hawaii.

De seneste to år har han trænet og trænet, og han har mange gange deltaget i triatlon, og han har faktisk vundet de fleste. Men det er normalt med kortere distancer end i en rigtig ironman, hvor man skal svømme 3,8 kilometer, cykle 180 km og løbe en ægte maraton distance på godt 42 km.

Men for nogle måneder siden gik hans store drøm i opfyldelse. Hans gode resultater i forskellige konkurrence betød, at han fik en invitation til at deltage i den berømte ironman på Hawaii. Både han selv og vi tre, der hjælper ham, fik pludselig meget travlt med at skaffe sponsorer til det store arrangement, for Hawaii rejser er jo ikke det billigste, man kan begive sig ud på.

Og vi havde faktisk ganske godt held med at finde sponsorer. Det lokale erhvervsliv bakkede pænt op om projektet, hvilket nok også skyldtes, at Tim var så heldig at blive udsat for et længere interview i fjernsynet i anledning af hans udtagelse til den store konkurrence. Hvis der er noget, potentielle sponsorer går efter, så er det at se deres eget logo eller firmanavn på tøjet på en person, der interviewes på tv.

Vi fik altså relativt hurtigt skrabet penge nok sammen til at betale for vores rejser til Hawaii, og vi kan overnatte ret billigt i en lejlighed, som blev anvist os af arrangørerne. Og det er godt, for vi må se i øjnene, at vi nok skal opholde os på de eksotiske øer i op mod tre uger, så Tim kan få ordentlig tid til at sætte sig ind i de lokale forhold før selve konkurrencen, ligesom det jo er vigtigt, at han får god tid til at akklimatisere sig og få overvundet eventuelt jetlag efter rejsen.

For os tre på hans hold af hjælpere bliver det selvfølgelig også en stor oplevelse at komme derud. For os står Hawaii selvfølgelig for noget temmelig eksotisk og nærmest uopnåeligt, så vi ser det helt naturligt som en kæmpe stor chance for os.

Vi har planlagt, at der efter konkurrencen skal være fem hele dage til ren ferie, så det glæder vi os til.

Vin ferie i Frankrig

May 30th, 2011

Det var en noget pudsigt start, min kone og jeg havde på den to ugers ferie, vi tilbragte i Frankrig sidste år. Vi havde planlagt at bruge det meste af tiden på Bourgogne distriktet, idet vi begge er temmelig interesserede i vin.

Men da vi kørte i egen bil på ferien, kunne vi ikke modstå fristelsen til at starte med et besøg i Paris, hvor vi har været en del gange. Og her på en ret upretiøs restaurant havde vi en aften en pudsig oplevelse med rødvin.

På vinkortet, som bare var et A4 ark, der var printet ud, fandt vi en Bordeaux vin fra 1982 til en pris på kun 14,50 euro. Det vakte min nysgerrighed, for jeg syntes, det var meget billigt for en vin med snart 30 år på bagen. Vi bestilte den, og den var knagende god uden ligefrem at nå guddommelige højder. Men den var så god, at jeg blev nervøs for, om jeg havde læst forkert, for kun godt 100 kr. er jo ikke meget for en flaske rødvin.

Men prisen holdt, og det ene glas hvidvin, vi drak til forretten, var i øvrigt også en positiv oplevelse. Det var en Riesling fra Alsace, og den var dejligt krydret, men lå også prismæssigt i den overkommelige ende.

Selv maden var faktisk god på den noget spartansk udstyrede restaurant, så oplevelsen fik os til at glæde os endnu mere til de kommende to ugers rejse rundt i Bourgogne med vinsmagning som det centrale element i ferien.

En velfortjent rejse

May 25th, 2011

Hvor er det godt, at vi valgte at tegne den afbestillingsforsikring, da vi købte vores ferierejse, bemærkede min kone, da hun besøgte mig på sygehuset en dag for godt to år siden. Jeg var faldet om med et ildebefindende og i hast kørt på sygehuset. Her blev det konstateret, at jeg havde fået hele to blodpropper på én gang, og jeg kunne se frem til en længere sygeperiode.

Vi havde et par uger tidligere bestilt vores rejser til sommerferien, som vi ville tilbringe to forskellige steder, nemlig i Nice i Sydfrankrig og i Fuengirola i Sydspanien. Det kan nok lyde lidt usædvanligt, men vi har faktisk ofte valgt at dele vores tre ugers sommerferie op i to rejser af hver en uges varighed. Det koster naturligvis, men til gengæld tager vi aldrig på vinterferie, så det kan vist gå lige op.

Lægerne fik styr på mine blodpropper, men det viste sig senere, at de var opstået som følge af en ret sjælden sygdom i mit blod – og altså ikke på grund af åreforkalkning, som ellers er det mest almindelige for folk i min lidt fremskredne alder.

Sygdommen i mit blod skulle behandles medicinsk, og jeg fik allerede den gang at vide, at der skulle en ganske langvarig behandling til, formentlig omkring et par år, mente lægerne. I behandlingsperioden skulle jeg gå til kontrol og få taget nye blodprøver en gang om måneden. Og, understregede lægen overfor mig, du skal undgå stressende situationer, og du må ikke bevæge dig op i store højder som for eksempel på bjerge, for den tyndere luft vil skade helbredelsen af din sygdom. Samtidig må du gøre dig klart, at indtil vi kan raskmelde dig, er det på det strengeste forbudt at flyve. En enkelt flyvetur kan risikere at slå dig ihjel, formanede lægen mig.

Min kone og jeg har flere gange i de forløbne to år talt om, at når jeg en gang bliver raskmeldt, kan det ikke gå hurtigt nok med at komme af sted på en lang og tiltrængt ferie. Faktisk har jeg under det meste af forløbet følt mig helt rask, men det er ikke nok, siger lægen.

Så forleden dag ringede overlægen fra sygehuset til mig og meddelte, at den seneste blodprøve, der var taget under mit månedlige kontrolbesøg, viste, at nu var mit blod helt normalt, og han kunne således erklære mig rask. Blot skulle jeg om et halvt år have taget en blodprøve som en ekstra kontrol.

Tillykke, var min kones eneste ord, hvorefter hun kastede sig over computeren og begyndte at søge efter tilbud rejser, for hun vidste, at det nok var sådan nogle tilbud, vi skulle gå efter, hvis det skulle lykkes at komme af sted på ferie en af de første dage.

Det viste sig, at der var masser af billige rejser at vælge mellem, og vi blev hurtigt enige om, at vi ville vælge en ferie på Costa del Sol som erstatning for den rejse til Fuengirola, som vi blev snydt for to år tidligere.