Vores yngste datter blev for nylig færdig med sin uddannelse som kontorassistent. Og med det samme fik hun sig en fast stilling i en mindre virksomhed. Nu ville hun så i gang med at sikre sin fremtid, blandt andet i form af et medlemskab af en A-kasse. Samtidig overvejede hun, at det var nødvendigt at melde sig ind i en fagforening.
Hun fortalte, at der i virksomheden ikke var noget krav om, at hun var organiseret, og det passede hende godt, da hun helst ville undgå at betale kontingent til fagforeninger, der stod for en bestemt, politisk holdning. Hun havde i lang tid haft den opfattelse, at hun nok slet ikke ønskede at være medlem af en fagforening.
Jeg var enig med hende om det uheldige i, at visse fagforeninger spiller med i et politisk spil. På den måde tager de jo deres medlemmer som gidsler, mener jeg. Men jeg anbefalede hende dog at melde sig ind i en politisk neutral fagforening, for man kan sagtens komme i den situation, at man får brug for assistance, måske af juridisk art, i forbindelse med sit ansættelsesforhold.
Men spørgsmålet om at være med i en akasse, var der slet ingen grund til at diskutere med min datter. Hun er ligesom jeg helt klar over, at det er direkte tåbeligt ikke at være medlem af en a kasse. Ganske vist koster det penge, men så har man også forsikret sig mod de værste økonomiske følger, hvis man skulle gå hen at blive arbejdsløs.
